Kastbergs Cocktails

Cocktailens oprindelse

På dette billede får man et indblik i, hvordan Kastbergs Cocktails blev til

Joachim Kastberg

Ejer og Ismager

I forbindelse med langeringen af vores ‘Kastbergs Cocktails’ koncept, vil vi gerne fortælle lidt om cocktailens oprindelse, historie, samt hvordan Cocktails har udviklet sig gennem årene fra starten til i dag. Og selvfølgelig give vores bud på en moderne cocktail.

Oprindelse

En cocktail er en alkoholisk blandet drink, og de fleste cocktails er enten en kombination af af forskellige typer alkohol eller en kombination af en eller flere typer alkohol blandet med andre ingredienser såsom juice, sirup eller mælk og fløde. Cocktails varierer meget afhængigt af, hvor i verden man befinder sig, og man kan finde mange steder og hjemmesider, der deler både originale og deres egne versioner af gamle mere kendte cocktails.

Det har været en del diskuteret hvor ordet “cocktail” egentlig stammer fra. Første gang ordet cocktail er beskrevet som en drink skete i “The farmers Cabinet” i 1803 i USA. Den første definition af cocktail som en alkoholisk drik kom frem tre år senere i “The Balance and Columbian Repository” d. 13. maj 1806. Traditionelt, bestod cocktail ingredienser af en form for alkohol, sukker vand og bitre, men udviklede sig gennem 1800-tallet til også at inkludere likører. Dale DeGroff har også en teori om, at ordet har udviklet sig fra det franske ord “coquetier”, som er deres ord for en æggeholder eller æggekop, franskmanden Antoine A. Peychaud, der i sin tid startede Peychaud’s Bitters, formentlig brugte til at servere Cognac med et skvæt af hans bitter i.

Andre spekulerer i, at ordet har sine rødder i, at man for mange år siden klippede meget af halen af heste, der ikke var fuldblodsracer. Når man klippede nok af halen ville hårene stå op og ud til alle sider som på en hane, deraf navnet ‘cocktailed horses’, senere bare ‘cocktails’. Senere er man også begyndt at bruge ordet som en vulgær betegnelse for personer, der ikke var af den rigtige familie, men levede et liv, der der var ens familiære rødder langt overlegne. Man var altså ikke velanset blandt de etablerede højtstående familier, og dermed var man jo, ligesom tilfældet med hestene ikke fuldblods, og man kunne også sige, at deres blod var ‘udvandet’. Nogle mener altså, at cocktail ordet som reference til en drink kommer herfra, da fx vand var en godkendt ingrediens i selve definitionen af en cocktail. Dermed var ordet cocktail i starten helt bestemt brugt nedsættende om drinks, man mente var blevet udvandet, da det fx ikke var en helt ren eller ægte drink, da den jo netop var blevet udvandet med vand, sød juice eller lignende.

Her ses en masse lækre Kastbergs Cocktails linet op, udviklet i samarbejde med kokke, bartendere og andre fagfolk.

Udvikling

Som beskrevet var cocktails originalt en blanding af forskelligt alkohol, sukker, vand og bitre, men allerede omkring 1860 brugte man tit også en form for likør i drinks.
I 1862 blev den første såkaldte bartenders guide udgivet, som blandt andet inkluderede en række opskrifter på cocktails, denne udgivelse er også kaldet både ‘How to Mix Drinks’ og ‘The Bon Vivant’s Companion’ og blev udgivet af professor Jerry Thomas. Ikke alene var der 10 opskrifter på cocktails, der var også opskrifter på blandt andet punches, sours, cobblers samt flere andre typer af blandede drinks. Specielt brugen af bitre var en af de store forskelle mellem cocktails og andre drinks. Cocktails der svarer til, hvad man drak i den tid, og som stadig er populære kunne fx være en Old Fashioned, en Manhattan eller en Sazerac Cocktail. I 1869 udgav William Terrington en ny bog med drink og cocktail opskrifter, hvori han beskriver cocktails således: “Cocktails er en sammensætning rigtig meget brugt af early birds til at forstærke den indre mand og af dem, der kan lide deres trøster varme og stærke”. I 1902 blev der udgivet endnu en bog med cocktail opskrifter, hvoraf nogle stadig er kendt og brugt i dag. Cocktails blev meget populære i USA mellem 1920-1933, da der i denne periode var alkohol forbud. Den alkohol man havde tilgængelig i denne periode var typisk af så ringe kvalitet, at man lavede drinks og cocktails, hvori man jo eksempelvis kunne tilsætte juice, honning og andre smagsgivende elementer til at maskere smagen af den ringe alkohol. Det var også i denne periode at fænomenet ‘Speakeasies’ opstod, som var hemmelige barer, man kunne tage til for at få en drink, men som man selvfølgelig ikke måtte snakke for højt om, da man ikke ville opdages af myndighederne, deraf navnet speakeasy. Af samme grund var disse speakeasy barer også typisk gemt væk, og der var hverken skilte eller andet, der angav en placering eller kommunikerede deres eksistens.

Cocktails blev igen mindre populære gennem 1960’erne og 70’erne, indtil de i 80’erne med vodka blev genoplivet gennem drinks som eksempelvis Martinis. Den traditionelle cocktail fik så småt sit comeback i starten af det nye årtusind og har en håndfuld år senere og indtil nu gennemlevet en sand renaissance af cocktail kulturen gennem, hvad man kalder mixology, der trækker sin inspiration fra traditionelle cocktails men udnytter moderne, nytænkende ingredienser og komplekse smage.

Kastbergs nye cocktail koncept, hvori vi benytter vores is og sorbeter som smagsgiver og base for vores cocktails, er både vores måde at nytænke, hvordan man kan lave cocktails, samt udfordrer tankegangen omkring hvordan og hvad, man kan bruge is til. Og så smager de bare vildt lækkert med vores meget kraftfulde og rene sorbeter som smagsgiver og base.