Smagen af sommer
Sådan siger flere, at rabarber er smagen af sommer. Måske fordi den er så folkelig, let tilgængelig og høstes flere gange på en sæson. Eller måske fordi smagen er let genkendelig for dens syrlighed, en sur sød fornemmelse med noter af citrusfrugter og smag af svesker, vindruer og umodne æbler. Eller måske en kombination af det hele.
I Kastbergs Rabarber Sorbet er den velkendte syrlige smag til stede, hvorfor den smager frisk og delikat. Syrligheden gør den velegnet i desserter, hvor den giver et perfekt modspil til forskellige chokoladekager med fedme, som eksempelvis en chokolade souffle eller en blødende chokoladekage, som fx Moelleux Chocolat på fransk.
Sorbeten er i sagens natur lavet med rabarbere, som frosne bliver sat til optøning i vores kølerum tilsat sukkert. Sukkeret hjælper med at fremkalde den naturlige sødme, som kommer i modningsprocessen. Efterfølgende blender og sorter vi rabarberne, inden vi laver den til den velkendte lækre og cremede Kastbergs Rabarber Sorbet, som smager så lækkert både i både isvaffel og på en lækker dessert.