Lundvej 8
7400 Herning
joachim@kastbergs.dk
+45 2980 5400
CVR: 34224161
Aromatisk, smagfuld og ekstremt velegnet i lækre desserter, er alle sammen udtryk, man kunne bruge om denne lækre og cremede Tonka Bønne is
Denne meget aromatiske og smagfulde Tonka Bønne Is kan med stor succes bruges i det innovative dessertkøkken, hvor den gerne skal have modspil af kraftigt smagende frugt eller lignende.
God til dessert
God til isvafler
God til quenelle
Bedst ved ca. -16
Håndlavet
Med mælk og fløde
Lokale råvarer
Aromatiske Tonkabønner
Mørk, rynket, aflang og aromatisk er bare nogle af de udtryk, man kan bruge til at beskrive tonkabønnen. Den stammer oprindeligt fra Sydamerika, hvor den bliver dyrket i lande som Brasilien og Columbia. Den er både kendt for sin smag og stærke aroma, og er gennem tiden blevet brugt til mange forskellige ting.
Tonkabønnen stammer fra træet Dipteryx odorata, der vokser i Sydamerika. Bønnen er kendt for sin intense aroma, som minder om en blanding af vanilje, kanel og mandel. Denne unikke kombination gør tonkabønnen til en favorit blandt kokke.
Eksempelvis har den været en foretrukken ingrediens i bl.a. parfume og tobaksindustrien i mange år. Efter Anden Verdenskrig blev tonkabønnen særligt populær, da den fungerede godt som erstatning for vanilje, som var og stadig er, en meget dyr råvare. I dag udnyttes tonka særligt i køkkenet, hvor den bliver brugt i fx chokolade, is og andre desserter.
Hos Kastbergs er det naturligvis blevet til en Tonkabønne Is. Der er mange meninger om, hvilke desserter, man kan bruge tonka bønnen til. Fx Créme Brûlé eller Panna Cotta, hvor dens aromatiske smag ikke overdøves af andre smagskomponenter.
Vi har derimod lavet en dessert, hvor bønnen får masser af modspil i form af karamelliseret ananas serveret med tonka bønne is.