10 hollandske desserter, du finder på markeder og i bagerier

Tompouce – Den lyserøde flødekage

Tompouce blev skabt af en bager i Amsterdam i 1800-tallet, inspireret af den franske mille-feuille. Ifølge historien opkaldte han den firkantede udgave efter en cirkusartist, der optrådte under navnet “General Tom Pouce”. Kagen består af to lag sprød butterdej med et fast lag vaniljecreme imellem og en karakteristisk lyserød glasur på toppen.

Ved den hollandske Kongens Dag (Koningsdag) skifter bagerier landet over den lyserøde glasur ud med orange — en lille, årlig detalje, der viser, hvor tæt kagen er vævet ind i hollandsk hverdag og fejring.

Appeltaart – Den dybe hollandske æblekage

Appeltaart er en af de ældste kendte hollandske desserter, med en opskrift, der kan spores til en af de tidligste trykte hollandske kogebøger fra 1514. Modsat franske eller amerikanske tærter bages den i en dyb springform med en fast, sprød mørdej krydret med kanel og fyldt med store stykker syrlige æbler, rosiner og undertiden mandelmasse (spijs).

Kagen er tæt forbundet med gæstfrihed og serveres til stort set enhver fødselsdag, altid ledsaget af en stor klat flødeskum (slagroom).

Speculaas – De krydrede figurkager fra det hollandske bageri

Speculaas’ historie hænger sammen med Hollands tid som handelsnation i 1600-tallet, hvor det Hollandske Ostindiske Kompagni bragte krydderier som kanel, muskatnød, nellike, ingefær og kardemomme til landet. Bagere begyndte at blande krydderierne i en mørdej og trykke den ud i detaljerede træforme.

Kagerne er stadig en fast del af traditionen omkring Sinterklaas i starten af december, hvor de bages og spises i store mængder i hollandske bagerier over hele landet.

Appelflappen – Sprøde æbletrekanter til vinterens gadeboder

Appelflappen har rødder i det hollandske landkøkken, hvor æbler fra lokale plantager altid har været lige ved hånden. Den enkle, men populære dessert består af butterdej fyldt med syrlige æbletern, kanel og sukker, foldet til en trekant, drysset med perlesukker og bagt sprød.

Den sælges traditionelt side om side med oliebollen fra gadeboder i vinterhalvåret og spises som et lunt, sprødt mellemmåltid i dagene op til nytår.

Wentelteefjes – Hollands svar på arme riddere

Navnet wentelteefjes kan spores flere hundrede år tilbage og henviser til det at “vende” brødet i panden. Retten opstod som et praktisk svar på madspild: daggammelt, tørt hvidbrød blev vendt i en blanding af mælk, æg og kanel og stegt, så det kunne spises igen.

I dag er det en klassisk weekend-morgenmad eller en hurtig eftermiddagsdessert, typisk toppet med mørkt hollandsk puddersukker (basterdsuiker).

Spekkoek – Den flerlagede krydderikage

Spekkoek blev udviklet i Batavia (nutidens Jakarta) under den hollandske kolonitid i Indonesien, hvor hollandske husmødre forsøgte at genskabe europæiske kager med lokale indonesiske krydderier og teknikker. Resultatet er en kage bygget af op mod 20-30 papirtynde lag, der bages ét ad gangen under ovnens grillelement.

Navnet betyder direkte oversat “flæskekage” og hentyder til de stribede lag. Kagen har i dag en fast plads som den luksuriøse afslutning på en traditionel indisch-hollandsk rijsttafel.

Fra hollandsk bagværk til den danske dessert-tallerken

Fælles for de ti desserter er, at de bygger på tålmodighed og et lille håndgreb, der gentages, indtil det sidder rigtigt — de tynde lag i en spekkoek, den rigtige temperatur på en poffertjes-pande, den præcise varme, der får en stroopwafel til at blive blød uden at falde fra hinanden. Det er den samme respekt for teknik og råvarer, vi selv arbejder efter hos Kastbergs.

Flere af klassikerne kan sagtens gentænkes på en dansk dessert-tallerken: en kugle vaniljeis ved siden af en varm appeltaart, eller en frisk sorbet som modspil til den søde speculaas-krydring. Find flere idéer til, hvordan is og sorbet kan bringes ind i desserten, på kastbergs.dk/dessert-inspiration.