Tæt på marken
Behandling af råvarer
Vi udvælger vores råvarer med stor omhu og behandler dem med respekt hver gang – det giver en ren, ærlig og karakterfuld smag i hver is.

Udvalgt med omhu
Kan en råvare dyrkes i Danmark, vælger vi den dansk – også når et udenlandsk alternativ er billigere. Mælk og fløde kommer fra Them Andelsmejeri 40 km fra produktionen, rabarber fra Samsø og honning fra Midtjylland. Findes råvaren ikke herhjemme, går vi efter de bedste og mest ansvarlige leverandører: chokolade og kakao fra Callebaut, vanilje fra Madagaskar og pistacie og hasselnød fra Italien.
bær på frost
Frugt og bær kommer til os dybfrosne — plukket og frosset ned i sæsonen, hvor smagen er på sit højeste. De bliver på frost, til de skal bruges, og går derfra direkte i produktionen. Derfor kan en jordbærsorbet lavet i november stadig smage af juli. Vi køber bærrene i store 25 kg-sække frem for små poser i papkasser – det fjerner papemballagen helt og skærer 85 % af plastikken væk.
Samme proces hver gang
Råvaren bliver behandlet ens fra batch til batch: samme mængder, samme rækkefølge, samme fremgangsmåde. Det er dét, der gør, at en bøtte hindbærsorbet smager som den forrige — og at kvaliteten altid er ensartet. Vi producerer i små portioner i vores eget ismejeri i Herning, uden tilsat farve eller smagsstof, så det er råvaren selv, der bærer smagen. Til mælken bruger vi genanvendelige 1000 L-tanke, og spiritus som Stauning Whisky og Fanø Rom kommer i genanvendelige 25 L-dunke – små valg, der tilsammen holder både kvaliteten oppe og spildet nede.

Kort fortalt
- Modtagelse
- Frosne bær og frugt, frisk mælk.
- Forarbejdning
- Respekt for råvaren.
- Varmebehandling
- Kun mælken.
- Leverandører
- Faste, kendte relationer.
- Madspild
- Daka refood
