Youth employment
Youth employment
Youth employment
Bæredygtighed er mere og andet end bare at reducere sin virksomheds CO2 aftryk, og gøre sit bedste for at drive og producere bæredygtige eller CO2 neutrale virksomheder og produkter. Dette er selvfølgelig en del af det, naturligvis, men der er også andre aspekter i det. Eksempelvis youth employment, eller ledighed blandt unge og nyuddannede. På denne side vil vi skrive lidt mere om, hvad problemstillingerne på dette område er, hvorfor det er et problem, hvordan FN og andre virksomheder forholder sig til problematikken, samt hvordan Kastbergs forholder sig til emnet.
Hvad er problemstillingerne?
Dette spørgsmål rummer mange aspekter, og for at det ikke bare skal være vores egen subjektive mening, vil vi gerne referere til FN’s Bæredygtige Udviklingsmål. Lad os først forstå, hvad de relevante udviklingsmål for youth employment går ud på. Nedenfor vil du se nogle af de relevante af FN’s Bæredygtige Udviklingsmål med relation til Youth Employment.
4.4: I 2030, at have øget det procentvise antal unge og voksne, der besidder arbejdsrelevante færdigheder, både tekniske og faglige:
8.5: I 2030, at opnå fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde, inklusiv unge og personer med handicap, samt ligeløn for arbejde af lige værdi.
8.6: I 2020, at significant reducere andelen af unge, der ikke ikke arbejder, studerer eller er i en form for træning eller lære.
Der er mange udfordringer på Youth employment området. Dog hvis vi skal generalisere lidt, handler disse udfordringer altså i høj grad om, at der er en stor andel af unge i hele verden, der står udenfor job, uddannelse samt træning eller læreplads. I Nordeuropa er andelen af unge, der står uden uddannelse, job samt træning eller praktik 11%, så dette er et meget stort problem. Yderligere, ser man på globalt plan tager det unge mennesker 13,8 måneder i gennemsnit at komme i job efter endt uddannelse. Dette fortæller en historie om, at der er meget stor forskel på, hvad der efterspørges i erhvervslivet, og de faglige og tekniske evner, mange nyuddannede har tilegnet sig. Det handler også om, at en større andel af disse unge i fremtiden skal besidde relevante tekniske og faglige færdigheder. Ikke mindst handler det om at alle skal have lige muligheder og ikke mindst kunne have et anstændigt arbejde. At have et arbejde i sig selv er ikke lig med, at have et anstændigt arbejde. Det betyder også ordentlige, sikre og trygge arbejdsforhold, samt en anstændig og fair løn.
Hvad gør andre virksomheder?
Der kan være mange forskellige tilgange til disse problemer og de virksomheder, der har mulighed for at gøre den største forskel er selvfølgelig de store internationale virksomheder med mange medarbejdere, og masser af ressourcer. Der er mange eksempler på store internationale virksomheder, der bruger mange ressourcer på forskellige tiltag. Et eksempel kunne være store fødevareproducenter, der opfordrer unge til til at gøre landbrug til deres levevej og hjælper dem til, hvordan de kan drive deres landbrug som en rigtig virksomhed, samt lære dem at bruge regenerative landbrugsmetoder i deres produktion. Det kunne også være innovationsprogrammer, hvor unge iværksættere får hjælp til at tage deres innovationer hele vejen fra idefasen og til implementering. Der findes også mere generelle programmer, der skal hjælpe unge mennesker med at udvikle erhvervsrelevante evner og faglige færdigheder ved at tilbyde jobs, praktik og lærepladser. De store virksomheder har ressourcerne til at kunne hjælpe rigtig mange unge mennesker, og heldigvis er der mange, der investerer rigtig meget i dette. Hvad er årsagen? De ved at unge mennesker er fremtiden og danner grundlaget for fremtidig vækst.
Youth Employment hos Kastbergs
HvIlken betydning har problematikken omkring Youth Employment så hos Kastberg?
Hos Kastbergs er vi meget bevidste omkring problematikken, og vi gør meget ud af, at have at have en kultur internt i virksomheden, der imødekommer unge og nyuddannede medarbejdere. Hos os betyder youth employment og det at have en kultur, der imødekommer unge og nyuddannede, at vi rigtig gerne tager unge medarbejdere ind, og giver dem et godt, trygt og sikkert sted at arbejde. Hos os kan unge medarbejdere få den tid, plads, og ikke mindst vejledning, de har behov for ift. at kunne udvikle sig både professionelt og privat. En tilgang som denne, hvor vi rigtig gerne tager unge mennesker ind, betyder at det ikke altid er de mennesker med mest erhvervserfaring, der kommer gennem døren. Til gengæld er de som regel glade for at få et anstændigt job, ivrige efter at lære, kommer måske med en nyt perspektiv eller tilgang og ikke mindst byder de ind med gå på mod, samt er klar på at arbejde i et miljø, hvor tingene går hurtigt.
Hos os skal der altså være plads til netop at tage godt imod unge medarbejdere, samt at give dem mulighed for at udvikle sig, og vi stræber rigtig meget efter, at hvis man engang forlader Kastbergs, så forhåbentligt både har været glad for gå på arbejde, samt fået en masse relevante erfaringer med sig videre i livet og udviklet sig både personligt og professionelt. Vi har ikke de samme ressourcer som store internationale virksomheder, til at oprette omfattende programmer osv. Hvad vi kan gøre er, netop som beskrevet, at give de bedst mulige arbejdsbetingelser, samt råd, vejledning og masser af ansvar, så vi alle sammen kan udvikle os i den rigtige retning. Det batter måske ikke meget i det store hele, når en lille virksomhed som Kastbergs gør disse ting, men hvis alle virksomheder, offentlige instanser osv. tager deres del af ansvaret, kan vi sammen komme rigtig langt.
De unge medarbejdere:
Læs her mere om, hvordan Thomas, en af vores dygtige unge medarbejdere og nuværende marketingkoordinator, har oplevet det at blive taget imod af Kastbergs:
“Jeg startede hos Kastbergs i december 2020, hvor jeg kom som relativt nyuddannet Cand.Merc. uden en masse erfaring. Med en kandidatgrad som min, der er ret teoretisk, har man en masse viden om nogle emner og teorier inden for det kommercielle område, men det kan være svært at gå ud efter endt uddannelse og sige helt præcist, hvad det egentlig helt præcist er, man kan gå ind og hjælpe en virksomhed med udover research eller analyser, da der ikke er ret mange praktiske værktøjer i uddannelsen. Så praktisk erfaring skal man have fået gennem studiejobs under studietiden. Hvilket jeg også har haft selvfølgelig. Da jeg så startede hos Kastbergs var det lidt med det kompromis, at jeg også skulle hjælpe til på produktionssiden i starten, da det jo stadig var en lille virksomhed, og der hverken var ressourcer eller arbejde nok til, at jeg kunne arbejde med marketing på fuld tid. Jeg var måske lidt ambivalent omkring at skulle hjælpe til i produktionen i begyndelsen, men jeg fandt hurtigt ud af, at det var en god måde for mig, at lære noget om vores produkt, hvordan vi laver det, og ikke mindst hvorfor vores is er SÅ GODT, som det er. På grund af dette har jeg en meget mere gennemgående forståelse for vores produkts kvalitet, og disse erfaringer har bestemt hjulpet mig i mit arbejde med markedsføring og salg af isen, da det har gjort mig i stand til at snakke om og beskrive produkterne meget dybdegående. Måske lige så vigtigt, har det også gjort, at jeg har lært alle i virksomheden rigtig godt at kende, hvilket har været med til at bidrage til, at jeg har følt mig rigtig godt hjemme rent socialt. I mit arbejde med markedsføring havde jeg som sagt en masse teori, men havde ikke arbejdet meget med det i praksis. Hos Kastbergs har jeg fået lov til at komme ind og arbejde med en meget bred vifte af marketingrelaterede aktiviteter lige fra sociale medier, email marketing, hjemmeside og SEO, planlægning af messeaktiviteter og alt derimellem. Det har været meget lærerigt, og jeg har fået præcis den mængde ansvar og vejledning jeg har haft brug for, for at kunne udvikle mig. I dag synes jeg, at jeg har et super spændende job, hvor jeg primært arbejder med marketing, men har været involveret i alle afdelinger af virksomheden, og i princippet kan gå ind og hjælpe til, hvor der er behov for det. Det synes jeg er spændende, da det tit er meget varierende opgaver jeg møder i min hverdag. Kastbergs kan klart anbefales som arbejdsplads for unge og nyuddannede mennesker som jeg selv.”
