Rødvinssyltede blommer og hasselnød is
Denne dessert er bygget op omkring de rødvinssyltede blommer, som har en helt utrolig dyb smag. Af samme grund er det også vigtigt at tænke på, at give dem noget modspil, så det ikke bliver for voldsomt. Derfor er den bl.a. parret med en let bitter krystalliseret chokolade, sød mælkechokolade creme samt et lille stykke mazarin kage for at give noget fylde. Denne dessert bliver parret med den nøje udvalgte hasselnød is, der giver det perfekte samspil med de rødvinssyltede blommer.

Kokkens ord
Sisse Pernille Busk
Tidligere landsholdskok Sisse er uddannet kok fra Gastronomisk Institut I Silkeborg og konditor fra Vanilla, hvor hun modtog en guldmedalje for sin svendeprøve. I dag er Sisse Sous Chef hos Gastronomisk Institut Knudhule Badehotel og Restaurant i Ry.
Elementer i desserten
Mazarin kage
Mælkechokolade creme
Rødvinssyltede blommer
Krystalliseret mørk chokolade
Urter: kørvel til at give noget liv og rød skovsyre til at give et syrlig pift
Hasselnød is
