Håndlavet

Rørt i hånden

Når isen er kærnet, kunne vi lade maskinen pumpe den direkte i bøtterne. Det ville være hurtigere. Men så ville karamellen blive rørt ud til en brun sky i stedet for at ligge i årer.

Rørt i hånden

Håndlavet hele vejen

Det er ikke kun tømningen, der foregår i hånden. Opskrifterne røres og smages til på mejeriet, frugten skæres og vendes i, saucer og krokant laves fra bunden, og hver bøtte fyldes, låses og mærkes manuelt. Maskinerne kærner isen — resten er mennesker.

Årer, ikke omrøring

Karamel, chokolade og frugtsauce skal ligge i tydelige årer gennem isen, så du møder dem i skeer og ikke i gennemsnit. Det kræver, at de bliver lagt i, efter isen er frosset — nænsomt, i lag, med håndkraft. En pumpe kan ikke skelne mellem at fordele og at ødelægge.

Chunks skal overleve turen

Cookie dough, brownie, nøddekrokant. Store stykker knuses, hvis de presses gennem et rør. Vi vender dem i ved tømningen, så de bliver hele hele vejen til bøtten — og stadig er stykker, når kunden spiser dem tre uger senere.

Det koster tid, og det er pointen

Manuel tømning er den langsomste del af vores produktion. Det er også den, der tydeligst adskiller en færdigvare fra en gourmetvare. Vi har aldrig kunnet finde en genvej, der ikke kunne smages.

Ismaskinerne på ismejeriet

Kort fortalt

Tømning
Manuel, direkte fra batchmaskine
Variegater
Lagt i efter frysning — i årer
Chunks
Vendt i hånden, forbliver hele
Pakning
Håndpakket i bøtte og bakke